Automationsingeniør / Automationsspecialist
Vil du være en del af vores fantastiske arbejdsplads i vækst ...
Brænder du for at arbejde med automationsteknologi, og vil du være del af et dedikeret team, hvor vi sammen udvikler og drifter de bedste løsninger til Palsgaards fabrikker globalt?
For at understøtte Palsgaards vækststrategi udvider vi nu vores automationsteam i Global Production Development og søger derfor en automationsingeniør/specialist med gå-på-mod og motivation for at arbejde med automationsprojekter.
I automationsteamet er vi pt. 6 kolleger, der vægter det faglige fællesskab højt og proaktivt støtter op om, at vores produktion altid kører optimalt. Vi anvender Siemens og Rockwell PLC udstyr samt Wonderware og Rockwell SCADA-systemer, og brænder du for at arbejde med f.eks. SQL, OPC DA/UA, TCP/IP, TCP Sockets, VLAN, Ethernet/IP, Profinet, Modbus, Windows Servers, RDP, VMWare, S88, S95, MES, ERP Integration og .NET vil der i stillingen blive rig mulighed for dette. Vi sørger for at klæde dig godt på til at bruge systemerne, løse opgaverne og indgå i projekterne.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Koordinering, afklaring, projektledelse, programmering i forbindelse med nye anlæg.
- Opgradering, udskiftning af automation udstyr / software.
- Deltage i udarbejdelse af krav, funktions- og designspecifikationer.
- Analysere og dokumentere fejlårsager og iværksætte afhjælpning.
Der er mulighed for op til 20-30 rejsedage årligt, da vi yder support til vores fabrikker bl.a. i Malaysia og Holland. Stillingen er geografisk placeret i Juelsminde med mulighed for fleksibilitet i form af hjemmearbejde, og du vil referere til Automation Manager, Jesper Rasmussen. Du vil som kollega i teamet indgå i vores vagtordning.
Kandidatprofil:
Vejen til stillingen kan være mange, men vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund som f.eks. elektriker, stærkstrømstekniker eller automationstekniker – alternativt kommer du med en ingeniørbaggrund med ønske om at arbejde med automationsteknologi.
I det daglige vil du få en bred kontaktflade på tværs af mange faggrupper, og det er derfor afgørende, at du formår at kommunikere på alle niveauer i et driftsmiljø, hvor hensynet til produktionen kommer i første række. Vi har tillid til, at du i stor grad selv planlægger din dag og tager ansvar for dine opgaver og samtidig forstår vigtigheden af internt samarbejde i afdelingen, hvor man i fællesskab skaber de bedste løsninger.
Du har en proaktiv og struktureret tilgang til tingene, og besidder et godt overblik, samtidig med at du har sans for detaljerne og kan identificere dig med vores værdisæt; Loyalitet, Ansvarlighed og Engagement. Da vi arbejder internationalt, forudsætter stillingen gode dansk og engelskkundskaber både i skrift og tale.
Som ny kollega kan vi tilbyde dig:
- Gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, sundhedsforsikring, massageordning, kantineordning og en god personaleforening med masser af aktiviteter.
- Overskudsdeling i form af en ekstra pensionsordning.
- At du bliver en del af en global CO2 neutral produktionsvirksomhed, hvor vi i den kommende 5 års strategiplan ser ind i en årrække med store udvidelser både i Danmark og i datterselskaber.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt.
- Et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden.
- Et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur ved Palsgaard Gods.
Vi glæder os til at høre fra dig:
Lyder stillingen som noget for dig? Hvis ja, så modtager vi meget gerne dit CV hurtigst muligt – bemærk, vi har blot brug for et fyldestgørende CV, som behandles i fuld fortrolighed.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Rasmussen på tlf. 6197 2342.
Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien, polymer, dyrefoder og kosmetik. Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.
Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnåede CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.
Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder, bl.a. Nexus A/S, i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle. Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 400 medarbejdere og ca. 300 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.
Læs mere om Palsgaard på vores website: www.palsgaard.com
- Department
- Automation
- Role
- Automationsingeniør/specialist
- Locations
- Palsgaard A/S - Denmark
Palsgaard A/S - Denmark
A unique career - Join us
About Palsgaard
Palsgaard is the world’s only full-service emulsifier and stabiliser company. We offer sustainably produced, customer-tailored solutions for the global food industry, as well as non-food markets such as polymers and personal care.
Emulsifiers and stabilisers allow otherwise incompatible ingredients to be combined, creating exciting new capabilities and functionality. This enables manufacturers of bakery, confectionery, condiments, dairy, ice cream, margarine and plant-based products to improve their quality, taste, mouthfeel, texture and shelf-life, and to create better-for-you foods with leaner labels, less fat and better nutritional value while using fewer resources.
Since our founder Einar Viggo Schou invented the modern plant-based food emulsifier in 1917, Palsgaard has offered expertise and innovation. From our six application centres around the world, our experienced food technologists help manufacturers optimize existing recipes and develop delicious products with superior nutritional profiles.
Palsgaard enables manufacturers to meet consumer and regulatory demands for greater responsibility, helping them grow and protect their brands. We are the world’s only commercial source of fully sustainable emulsifiers based on RSPO SG-certified palm oil and produced by CO2-neutral factories (scope 1 and 2) in Denmark, the Netherlands, Mexico, Brazil, China and Malaysia. All products are non-GMO and meet halal and kosher requirements.
Our emulsifiers are dual-use and also serve as plant-based polymer additives, which are rapidly emerging as highly effective, sustainable alternatives to conventional oil-based additives. They offer anti-static performance which prevents dust attraction, helping to make food packaging more appealing, and anti-fog performance helping to control water condensation, extend shelf-life, and reduce food waste.
Palsgaard is owned by the Schou Foundation. Over 400 million people consume foods containing Palsgaard products every day.
Visit www.palsgaard.com to learn more.
Automationsingeniør / Automationsspecialist
Vil du være en del af vores fantastiske arbejdsplads i vækst ...
Loading application form